Færdsel på isen ikke længere tilladt på 3 søer

Publiceret 11-02-2026

Flere dages tøvejr gør at der igen lukkes for færdsel på søerne.

Billede af is på en sø i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune måler løbende istykkelsen på udvalgte søer.

På grund af de seneste dages tøvejr, er det ikke længere sikkert, at bevæge sig ud på siden. Derfor er der igen lukket for færdsel på søerne: 

  • Hulemosesøen ved Nyråd
  • Søen i Rådhusparken/Kvicklysøen
  • Søerne i Sagaparken, Neder Vindinge

------------------------------------------------------------

 

 

Vigtigt om færdsel på isen

Tilladelse til færdsel på isen gælder kun for den sø, hvor skiltet står. Al færdsel på isen er på eget ansvar.

Vær altid opmærksom på isens beskaffenhed - særligt hvis vejret skifter om i plusgrader hen mod weekenden. 

Generelt bør man altid undgå isen omkring rørskove, siv og anden vegetation. Dette er f.eks gældende nord for boardwalk'en i nordenden af Hulemosesøen.

Færdsel på is ved kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder, må kun foregå, hvor kommunen ved opslag har oplyst at isen er tilstrækkelig tyk til at bære gående færdsel.

Hvor der ikke er lavet opslag, er færdsel på isen ulovligt. Politiet kan udstede bøde, hvis du ikke overholder dette forbud.

Der opsættes ikke forbudsskilte, og kun i særlige tilfælde tillader vi færdsel på isen. Og kun på udvalgte steder!

Der opstilles dog forbudsskilte, ved de søer, der evt. har været åben for færdsel, og er blevet lukket igen.

Det kommer an på en konkret vurdering om isen kan bære, men den skal som minimum være 13-18 cm tyk.

Du må ikke gå ud fra, at den målte tykkelse er ens på andre søer i kommunen. Der kan være store forskelle fra sø til sø.

Flere nyheder fra Vordingborg Kommune