Sent søndag aften udbrød der brand i det nye rådhus - Borgernes Hus.
Branden har tilsyneladende været centreret omkring et teknikrum på øverste etage i bygningen.
Job- og Borgerservice holder åbent som sædvanligt, men som følge af nattens slukning og udluftning er huset lidt koldt at opholde sig i.
Detaljerne omkring branden og de eventuelle skader er stadig ved at blive klarlagt.