Ugens anmeldelse
Bibliotekslåner Jette Nygaard anmelder Åsne Seierstads bog ”UFRED – russerne i krig”
Åsne Seierstads forudsætninger for at komme ind under huden på det russiske samfund er helt unikke, idet hun taler flydende russisk, samt kender landet fra sin tid som studerende i Sct. Petersborg, norsk krigskorrespondent og journalist i Moskva.
I bogen ”UFRED – russerne i krig” med undertitlen ”Rusland indefra” går hun i tæt dialog med den almindelige russer. Åsne Seierstad kalder sit værk en beretning, og det gør hun, fordi hun møder soldaten Sergej, som er afhopper fra den berygtede Wagner-gruppe, og det er ud fra hans tragiske og dramatiske historie, hun beretter. Sergej flygtede til Norge, hvor han lever den dag i dag. Bogen er samtidig også et portræt af dagens Rusland med krigen i Ukraine som underliggende tema. Samtidig er Åsne Seierstad helt fantastisk til at formidle de individuelle personers historie og meninger.
Forfatteren tager os bl.a. med ind i det dybeste Sibirien, hvor vi møder nogle af de mennesker, som Sergej har haft i sit liv, men også hvor Putins regime rekrutterer massevis af soldater til krigen i Ukraine. Hun bor fx i længere tid hos Sergejs tante, hvor hun får indblik i landsbylivet.
Hun besøger skoler og medier, hvor hun møder mennesker, hun interviewer og bliver venner med. De tager hende til sig som en af deres egne og samtidig søger de gennem hende informationer ”udefra”.
Når man skal tale med russerne om deres liv, kultur og samfund, skal man give sig god tid og være tålmodig, og på det område er forfatteren helt unik. Især når det drejer sig om det politiske og Kreml. Det tager tid at åbne op for en sådan samtale. Langt de fleste er bogstaveligt talt bange for at blive arresteret og fængslet, hvis de ytrer sig opponerende om Kreml, og især ordet ”krig” er forbudt at nævne. Derfor titlen ”ufred”.
Læs hele Jettes anmeldelse og tidligere anmeldelser på www.vorbib.dk og på vores Facebookside HER, hvor du også kan hente mere inspiration.
Farmor udstiller bamsebjørne
Besøg Farmors udstilling med de gamle bamsebjørne - måske der også gemmer sig en historie.
Oplev udstillingen i den store sal på 1. sal af Møn Bibliotek.
I perioden d. 3. til d. 28. februar
AI og jeg
Må AI skrive en sød besked til min kæreste? Skal mine børn have en uddannelse, eller vil AI gøre det overflødigt? Kan AI være en ven? Kan man overhovedet undgå at forholde sig til AI?
Holdningerne til AI er mange, og de nye spørgsmål står i kø.
Denne aften får du svar på dine egne spørgsmål, når AI-brevkassen kommer forbi. Brevkassens panel består af tre eksperter med forskellige erfaringer med AI. Vi spørger selvfølgelig AI, når vi har brug for et perspektiv fra AI selv.
Få en personlig, morsom og lærerig oplevelse om AI, og som kommer tættere på dine egne holdninger til teknologien.
AI-Brevkassen er en del af ‘AI & DIG’, som er et landsdækkende læringsforløb, udstilling og arrangementsrække om AI.
Skal brevkassen besvare dit dilemma?
Send dit AI-dilemma eller spørgsmål til brevkassen på nsn@enigma.dk
Du kan også stille dit spørgsmål til panelet på aftenen.
I panelet finder du:
- Edin Ikanovic - Partner i Analyse og Tal, ekspert i AI
- Ada Ada Ada - Algoritmisk kunstner
- Bolette Windfeld Thesbjerg - Phd. i psykologi med speciale i AI-chatbots til terapi.
Projektet er støttet af TrygFonden og udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og Tankespil.
Arrangementet er støttet af Trygfonden.
Vordingborg Bibliotek d. 4. februar kl. 19.00
Hent din gratis billet til arrangementet Ai og jeg her